Vindmølleindustrien er afgørende for den grønne omstilling, men det kræver mange ressourcer at producere nye reservedele til aldrende møller. Derfor har vi i Momentum gjort det til en fast del af vores strategi at fokusere på genbrug og genanvendelse – både for at reducere miljøpåvirkningen og for at sikre en mere effektiv drift.
Hos Momentum reparerer og genbruger vi så meget som muligt fra egne og nedtagede møller. Det gælder alt fra gearkasser og generatorer til elektroniske dele, møllevinger – og i nogle tilfælde hele nacelle-huse.
Et konkret eksempel? Vores serviceselskab har for nylig indkøbt en nedtaget Nordex N60 i Frankrig, som skal anvendes til reservedele. For at reducere transportens klimaaftryk bliver denne nacelle i øjeblikket sejlet til Danmark som et alternativ til lastbiltransport.
Gearet fra møllen skal sendes til Bornholm, hvor en af vores egne møller i øjeblikket står stille på grund af et defekt gear. Resten af delene fra nacellen gemmes på MES’ lager, sådan at vi hurtigt kan udbedre kommende fejl på N60 møllerne og sikre at de kommer hurtigt tilbage i drift.
Vi arbejder hele tiden på at holde ressourcerne i kredsløb så længe som muligt. Det gavner både klimaet, miljøet og vores forretning – det er en af de måder, vi bidrager til en mere bæredygtig fremtid