Vi tager ansvar
Vi vil finde løsninger på fremtidens energiproblemer
Vi vil være en rollemodel, der bidrager til at accelerere den grønne omstilling. Vi vil inspirere andre til at deltage aktivt i udviklingen af mere vedvarende energi, og vi vil demonstrere værdien af at optimere den grønne produktion yderligere nu og i fremtiden.
Vores mål er at reducere den globale CO2-udledning på den mest bæredygtige måde. Vi udvikler og arbejder med omtanke og respekt for samfund, mennesker og natur. Når vi designer og udvikler nye grønne anlæg, er det med markedets nyeste teknologi, for at skabe mere værdi for samfund og miljø. Og når vi monitorerer og vedligeholder både nye og ældre anlæg døgnet rundt, så er det for at kunne optimere og levetidsforlænge den teknologi, vi allerede har.
Katalysatoren i alt hvad vi gør, er vores nysgerrighed. Det er den, der skaber økonomiske resultater og forandringer for mennesker og natur. Det er nysgerrigheden, der gør, at vi aldrig bliver trætte af at undersøge, hvordan vi kan optimere ressourcerne til fordel for alle. Og det er nysgerrigheden, der får os videre sammen, og som får os til at finde løsninger på fremtidens energiproblemer i dag.
Let’s fix the future.
Ansvarlig omstilling til en fossilfri fremtid
Klimaforandringer er en af de største samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag. Overgangen til grønne energiformer som sol- eller vindenergi udgør en central del af løsningen. I Momentum ønsker vi aktivt at bidrage til accelerationen af den grønne omstilling. Vores mål er derfor at reducere den globale CO2-udledning ved at producere grøn energi på den mest bæredygtige måde, så det skaber værdi for både mennesker, samfund og natur.
Verden har brug for mere grøn energi
Vi arbejder dedikeret med at optimere og forlænge levetiden på allerede eksisterende anlæg samtidig med, at vi udvikler nye for at øge produktionen og tilgængeligheden af grøn strøm. For verden har brug for mere vedvarende energi. Men det må ikke ske på bekostning af miljøet eller mennesker. Derfor stræber vi efter at minimere, og hvor det er muligt, helt undgå negative påvirkninger på miljø og mennesker fra vores forretning og aktiviteter.
I vores bæredygtighedsarbejde fokuser vi særligt på reduktion af vores CO2-aftryk, beskyttelse af biodiversiteten, minimering af affald, samarbejde med lokalsamfund, forbedring af medarbejderforhold og ansvarlige indkøbspraksisser.
Vi har et stort ansvar for miljø og mennesker
Som udvikler, drifter og ejer af sol- og vindprojekter har vi en særlig forpligtelse til at drive vores forretning og aktiviteter på en ansvarlig måde. Bæredygtighed og ESG som disciplin er under konstant udvikling – også i Momentum. Derfor skærper vi løbende vores tilgang til bæredygtighed og styrker fundamentet for vores bæredygtighedsindsats.
Målet er at øge vores positive bidrag til samfundet og mindske vores negative påvirkninger på miljøet og mennesker mest muligt.
Dansk virksomhed- men med globale mål
Vores tilgang til bæredygtighed tager udgangspunkt i internationale aftaler, konventioner og retningslinjer, såsom Paris-aftalen, ILO’s kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder, FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Vi har sat barren højt på miljøets vegne
Vi overholder alle gældende lovkrav, men vi vil ikke kun opfylde minimumsstandarder. Vi vil være proaktive i vores indsats for at drive en ansvarlig og bæredygtig forretning, der skaber værdi for både mennesker, samfund og natur. I vores ESG-politik har vi derfor defineret grundlæggende principper, for hvordan vi driver og udvikler vores forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Vores styrende principper
1. Reducere vores egne CO2-emissioner
2. Beskytte og styrke biodiversiteten ved vores anlæg
3. Maksimere genbrug og minimere affald ved vedligeholdelse og nedtagning af vindmøller
4. Involvere naboer, lokale myndigheder og andre relevante interessenter fra lokalsamfundet
5. Styrke indsatsen for vores medarbejderes sundhed, sikkerhed og trivsel
6. Forbedre vores indkøbsprocesser i forbindelse med indkøb af solcellepaneler og andre komponenter
Reduktion af egne CO2 emissioner
Vores målsætning er at opnå CO2-neutralitet for vores eget energiforbrug, inden udgangen af 2025. Vores plan vil ikke blot omfatte vores egne direkte emissioner, men også inkluderer mål og initiativer for de CO2-emissioner, der stammer fra vores leverandører, samarbejdspartnere og andre aktører i vores værdikæde.
Ved at anvende en helhedsorienteret tilgang stræber vi efter at reducere vores samlede CO2-påvirkning og fremme en mere bæredygtig og ansvarlig praksis inden for vores branche.
Beskyttelse af biodiversiteten
Udviklingen af solcelleparker og andre vedvarende energianlæg skal gå hånd i hånd med beskyttelse og forbedring af biodiversiteten. Derfor er det afgørende, at vi nøje planlægger og implementerer naturstyrkende tiltag i vores projektudvikling, der bidrager til at genoprette og bevare naturen, øge biodiversiteten og understøtte sunde økosystemer.
Solcelleanlæg skaber optimale betingelser for flora og fauna, da jorden primært efterlades uforstyrret i modsætning til kraftigt dyrkede landbrugsområder. Ved at etablere foranstaltninger som insekthoteller, stenbunker og faunapassager i og omkring solcelleområdet styrker vi den biologiske mangfoldighed. Samtidig beskyttes grundvandsressourcerne, når jorden ikke gødes eller sprøjtes med insekticider.
Maksimalt genbrug og minimum affald
I Danmark har vi Europas højeste koncentration af vindmøller, der er 20 år eller ældre. Derfor er vores strategi at drive vores møller på en ressourceeffektiv måde, så længe det er økonomisk og miljømæssigt ansvarligt. Når det bliver nødvendigt at tage dem ned, er vores mål at minimere affald og maksimere genbrug af delene og komponenterne.
Momentum har en betydelig andel af ældre vindmøller i Danmark og Tyskland, og det er derfor også naturligt for os at arbejde med, hvordan vi mest bæredygtigt kan udfase disse. Når vi nedtager ældre vindmøller, skrotter vi kun det, der ikke kan reddes. Brugbare reservedele og materialer vil blive genanvendt på andre møller eller videreformidlet til andre virksomheder, der kan drage fordel af dem.
Vores ultimative mål er at sikre, at ingen ressourcer går til spilde, og vi forpligter os til aldrig at efterlade nedtagne vindmøller på losseplads eller andre steder, der kan skade miljøet. Vi ser et stort potentiale i denne cirkulære tilgang, og undersøger løbende relevante affaldsmodeller og potentielle samarbejdspartnere.
Mere dialog
og samarbejde
“Vi bærer et betydeligt ansvar over for de lokalsamfund, hvor vi planlægger solcelleanlæg og vindmøller”.
Signe Skjold Holm,
Local Community Manager
Det er vigtigt, at naboer bliver informeret og konsulteret i de tidligste planlægningsfaser, og derfor inddrager vi lokale interessenter på forskellige niveauer i alle vores projekter.
Vi tager direkte kontakt med enkeltpersoner og arrangerer kaffemøder og borgermøder, hvor alle opfordres til at deltage og bidrage. Derudover etablerer vi projekt-specifikke hjemmesider, der præsenterer og indeholder de tekniske aspekter, miljøpåvirkninger, visualiseringer og initiativer, og viser hvor projektindtægter gavner lokale interessenter.
Styrkelse af medarbejderes sundhed, sikkerhed og trivsel
I Momentum er vi passionerede og nysgerrige mennesker. Vores dedikerede kolleger er drivkraften bag vores økonomiske resultater og innovative initiativer, der skaber forandring for både mennesker og natur. De udgør kernen i vores virksomhed og fundamentet for vores succes.
Sikkerheden for medarbejderne har altid højeste prioritet. Gennem health & safety-foranstaltninger og træning, særligt for de medarbejdere der arbejder i vindmøller og solanlæg, har vi stort fokus på at sikre de bedste arbejdsforhold og skabe et sikkert miljø for både medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi værdsætter og støtter mangfoldighed, inklusion og ligestilling på vores arbejdsplads. Og vi stræber efter at skabe et miljø, hvor enhver, uanset baggrund eller identitet, føler sig værdsat og trives. Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel og mentale sundhed højt, og derfor har vi bl.a. implementeret en stresspolitik som skal fremme det gode arbejdsliv og åbne for en sund dialog om hvad stress er, og hvordan vi forebygger og håndtere det. Herudover prioriterer vi stærkt sammenhold og fællesskab, og arrangerer sociale begivenheder med det formål at styrke samarbejdet og dyrke følelsen af tilhørsforhold i virksomheden.
Forbedring af forsvarligt indkøb af solcellepaneler
Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling, og vi har et særligt ansvar for at undgå, at vores aktiviteter bidrager til krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder i værdikæden, samt forurening i de lokalsamfund, hvor produktionen finder sted. Inden for solenergi er der en særlig risiko for kritisable forhold i produktionen af solcellepaneler, og det er et komplekst, men afgørende emne.
Vi intensiverer derfor vores arbejde med at styrke procedurerne til screening og samarbejde med leverandører for at fremme ansvarlig forretningsadfærd og bæredygtig udvikling inden for vores leverandørkæde.
Vi følger bl.a. nøje Solar Stewardship Initiative solarstewardshipinitiative.org, som har til formål at fremme mere ansvarlige, transparente og miljømæssig bæredygtige leverandørkæder inden for sol. Og vi er engageret i et nyt branche initiativ: ”Solar Human Rights Project”, som vil øge vores specifikke viden om, hvordan vi kan reducere risikoen for krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder ved indkøb af komponenter til solcelleanlæg.
Vores bidrag til FN’s Verdensmål
“Vi vil være en rollemodel, der bidrager til at
accelerere den grønne omstilling”.
Louise Løkke Klintholm
ESG Manager
I Momentum er vi inspireret af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. De 17 mål er en global opfordring til lande, virksomheder, private aktører, interesseorganisationer og andre om at samarbejde for at løse nogle af verdens største udfordringer og skabe en mere bæredygtig fremtid. Her på siden præsenterer vi de specifikke verdensmål, hvor vi mener, at vi har mulighed for at gøre en positiv forskel. Nogle af bidragene er direkte knyttet til vores kerneforretning som udvikler, drifter og ejer af sol- og vindprojekter, mens andre stammer fra vores grundlæggende fokus på miljømæssig og social ansvarlighed og vores ønske om at være en rollemodel, der bidrager til at accelerere den grønne omstilling.
Mål #7
Bæredygtig energi
Vi stræber efter at øge tilgængeligheden af billig, stabil og moderne ren elektricitet i samfundet gennem vores kerneaktiviteter, der omfatter udvikling, drift og vedligeholdelse af vedvarende energiprojekter.
Vi optimerer driften af vores egne og kunders anlæg og forlænger anlæggenes levetid ud over deres oprindelige tekniske levetid ved hjælp af vores specialiserede ekspertise og erfarne teknikerteams. Samtidig investerer vi i forskellige vedvarende energiprojekter for at øge andelen af vedvarende energi og bidrage til målet om at sikre bæredygtig energi for alle.
Mål #8
Anstændige jobs og økonomisk vækst
I Momentum prioriterer vi sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere over alt andet og forpligter os til at sikre gode arbejdsforhold for alle medarbejdere, uanset jobtype, placering og daglige opgaver. Vi bestræber os på at skabe en mangfoldig arbejdsplads med lige vilkår og plads til alle uanset køn, alder, kultur, etnicitet osv., fordi vi tror på, at vores forskelligheder styrker vores organisation. Vi tolerer på ingen måde børne- eller tvangsarbejde, hverken i vores egen drift eller hos vores leverandører. Vi ser det også som en vigtig del af vores samfundsengagement at give studerende og nyuddannede mulighed for praktisk erfaring hos os for at bidrage til udviklingen af fremtidens samfund.
Mål #9
Industri, innovation og infrastruktur
Vi ønsker at være en rollemodel, der bidrager til at accelerere den grønne omstilling ved at støtte opbygningen af mere effektive, robuste og innovative energisystemer. Vi integrerer markedets nyeste teknologier i design og udvikling af nye anlæg, og vi monitorerer og vedligeholde både nye og ældre anlæg døgnet rundt for at optimere og levetidsforlænge den teknologi, vi allerede har. Vi udforsker løbende, hvordan vi kan optimere anvendelsen af ressourcer, og søger proaktivt at finde løsninger på fremtidens energiproblemer.
Mål #12
Ansvarligt forbrug og produktion
bidrager Momentum aktivt til mere ansvarlig og bæredygtig produktion og forbrug. Som en integreret del af vores reservedelsstrategi genbruger vi brugte turbiner og renovere slidte dele i stedet for at kassere dem som affald. Det giver materialer og komponenter et nyt liv ved at sikre, at de bliver genanvendt og anvendt på tværs af vores projekter og bidrager dermed til at reducere affaldsniveauerne og fremme mere cirkulære processer i vores industri.
Mål #13
Klimaindsats
Vi engagerer os i klimaindsatsen ved at investere i og udvikle vedvarende energiprojekter for at øge andelen af ren energi i samfundet. Samtidig implementerer vi energieffektivitets-tiltag i vores drift og produktion ved at skifte til vedvarende energikilder, optimere energieffektiviteten og minimere miljøpåvirkningen af vores projekter.
Vores mål er ikke kun at mindske vores egen klimapåvirkning, men også aktivt bidrage til kampen mod klimaforandringer og inspirere til en mere bæredygtig fremtid.
ESG policy
Vores ESG-politik beskriver de centrale principper, der guider os i at drive og udvikle vores forretning på den mest bæredygtige og ansvarlige måde. Den udgør fundamentet for at indarbejde ESG-principper i vores overordnede strategiske mål såvel som vores daglige drift og beslutningsprocesser. Du kan læse politikken her (på engelsk).
ESG Rapport
Vil du vide mere om vores bæredygtighedsindsats? Download og læs vores Årsrapport for 2023, som også indeholder vores rapportering på ESG.
Find vores Sustainability Rapport for 2022 her: Download rapport