Vil du være drivkraften til at skabe en bæredygtig fremtid?  

Så er Momentum et fantastisk sted for dig – vi er nysgerrige, stræbsomme og modige. Her bliver du en del af et hold, hvor vi sammen inspirerer, innoverer og bidrager til vores fælles succes. Vi omfavner mangfoldighed som en kraft til at se muligheder og skabe løsninger, som ingen andre ser. Vores purpose driver os – vores værdier guider os.

Kulturen hos Momentum sætter rammerne for, at vi trives og udvikler os i takt med Momentums vækst og ambitioner. Dette skaber følelsen af at være en del af noget større. Med nysgerrigheden i centrum, bidrager vi alle til vores fælles mål om at løse fremtidens energiudfordringer. Initiativ og kreativitet bliver værdsat, og alle opmuntres til at tage ansvar for Momentums succes. Vi lægger stor vægt på medarbejderudvikling og sørger for, at alle i vores team tilbydes de ressourcer og muligheder, den enkelte har brug for, for at vokse både professionelt og personligt. Alle bliver stimuleret og udfordret på daglig basis, og kan se direkte resultater af sit arbejde, og dermed den forskel man gør, hver dag.

Anne Toft Schwarz
Head of HR
Ainura Bizhanova
Head of Investment & M&A


Jeg har været hos Momentum ca. 2 år nu, og jeg kan med sikkerhed sige, at det har været en utrolig rejse. I min rolle som leder af investeringer og risikostyring, får jeg daglig sparring med ledelsen, og det samarbejdende miljø og mulighederne for vækst har virkelig overgået mine forventninger. Det har været fantastisk at være vidne til Momentums stærke vækst, og være en del af et så dynamisk team. Jeg er stolt over at være en del af Momentum.

Magnus Buhl Holo
Project Lead


Til dagligt er jeg ansvarlig for porteføljen af vind og hybridprojekter. Arbejdet med at løse de samfundsmæssige udfordringer omkring energiforsyning samtidigt med, at være en del af vores fantastiske team, hvor der er plads til og respekt for alles forskelligheder, er enormt tilfredsstillende. Det er tydeligt i dagligdag, at der løftes i fællesskab, og at kollegaerne altid er lydhøre og hjælpsomme, hvis en af os møder udfordringer. Dette gælder alle, uanset om du er studentermedhjælper eller CEO. 

Man kan få rigtigt meget ansvar, hvis man ønsker det, og den store tillid gør, at man altid kan finde spændende opgaver at tage fat på. Kort sagt, i Momentum har man en alsidig og udfordrende hverdag omgivet af et team af dygtige kollegaer.

Hamed Jungsted-Yousefi
Asset Manager


I min rolle som Asset Manager i operation er målet at sikre en succesfuld drift af vores interne portefølje af vindenergianlæg i Tyskland. Som ingeniør har min lidenskab altid været bæredygtige løsninger, så min største drivkraft er at vågne op hver morgen og vide, at det er det, jeg bidrager til. Af den grund var Momentum et naturligt valg for mig.

Momentum har for alvor markeret sig herhjemme samt i udlandet, og med mange af de rette værdier, er det en virksomhed, som jeg stolt kan repræsentere. 

Det er en dynamisk handlekraftig virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. 

Desuden stortrives jeg med at være en del af en organisation, hvor hver dag er ny og spændende og, hvor jeg får lov til at løse komplekse udfordringer og finde innovative løsninger sammen med nogle af de bedste og mest talentfulde kollegaer.