Vindmølleandele til salg i Hanstholm Havn
Interesseret i at investere i en grønnere fremtid og samtidigt få et fornuftigt afkast på din investering?
Pr. 1/1 2024 sælges 4.556 andele i Danmarks vel nok mest velbeliggende vindmølle i Hanstholm Havn.
Møllens årlige produktion
17.000.000
kWh
Estimeret årlige afkast
6-8
%
Pris pr. andel
4.800
kr.
Hanstholm Havn Vindkraft I/S ejer en næsten nyopført Vestas V126 3,6 MW vindmølle. Møllen er tilsluttet i januar 2018, og producerer gennemsnitligt ca. 17 mio. kWh/år, hvilket svarer til ca. 10.625 danskeres årlige elforbrug.
Der udbydes i alt 4.556 andele á 4.800 kr. pr. andel kontant i Hanstholm Havn Vindkraft I/S. Dette svarer til 29% af samlet 15.726 andele. Der sættes et minimum ved køb af andele i ovenstående selskab på 3 andele.
Ønsker du at erhverve alle andele, så kontakt Momentum direkte.
Hvad får man for pengene?
- En stabil indtjening ”som vinden blæser” næsten uafhængig af udviklingen på finansmarkederne
- Der estimeres et årligt afkast på 6-8 %
- Man investerer sammen med lokalsamfundet i en meningsfuld investering til gavn for miljøet
Sælger ønsker at afhænde alle 4.556 andele og forbeholder sig retten til at vælge frit mellem de indkomne bud, eller helt at afstå fra at sælge.
Udbytte som vedrører indtjeningen før 1/1 2024 tilfalder sælger og fremtidige udbytter, som vedrører indtjening fra 1/1 2024 tilfalder køber.
Når man investerer i en vindmølle, investerer man samtidigt i miljøet og i en grønnere fremtid. Det økonomiske afkast afhænger af mange forhold herunder især, naturligvis, vinden og den fremtidige elpris, som vi kun kan spå om. Men også forhold som renteniveau, udbud/efterspørgsel efter vindmøller, optimering af møllens drift, teknisk levetid på vindmøllen, muligheder for forlængelser af lejeaftaler osv. Det kan vi kun spå om – ikke rådgive om. Du skal derfor søge råd hos dine egne rådgivere.
Andelene er frit omsættelige, men er ikke noteret på børsen. Det betyder, at hvis du en dag vil sælge andelene igen, må du gerne sælge dem videre, men du skal selv finde en køber og stå for det juridiske arbejde. I vedtægterne er bestemt, at man ved salg skal tilbyde de eksisterende ejere andelene først.
Praktisk information
Mølle
Model | Vestas V126-3.45 |
Produktion | 3.600 kW |
Rotordiameter | 126 m |
Navhøjde | 87 M |
Idriftsat | 16. januar 2018 |
Fuldlasttimer | Rest 31/12 2023: 5.773.145 kWh |
Andele | 15.726 andele i alt, heraf her 4.556 andele til salg |
Produktion, inkl. regulerkraft
2023 | 16.413.975 kWh |
2022 | 16.642.281 kWh |
2021 | 16.448.000 kWh |
2020 | 17.397.913 kWh |
2019 | 17.437.174 kWh |
Aftale
Jordleje 5% af produktion ekskl. certifikater og regulerkraft
Jordlejeaftale i 30 år fra underskrift (udløb 2048)
Afkast ugearet på 6 – 8% ved en pris på 4.800 DKK /andel.
Andelene kan frit sælges efterfølgende
Minimal risiko da selskabet ikke kan eller må optage bankgæld – selskabet er gældfrit
Her kan du downloade alle relevanter materiale for projektet
Budgettet er alene vejledende og uden ansvar for sælger
Kontakt
Er du interesseret i at købe andele, så brug formularen her
Du vil i løbet af kort tid efter henvendelsen blive kontaktet igen med henblik på indbetaling af købesummen.