Momentums eneste havvindmøllepark ligger på Gotland i Sverige. Bockstigen Vindmøllepark består af fem vindmøller og er blandt en af de første havvindmølleparker som nogensinde er blevet opstillet. Momentum levetidsforlængede de fem vindmøller i 2018, så de nu kan producere i mange år fremover.

Det siger også lidt om alderen på møllerne, og den dertilhørende nødvendighed for vedligeholdelse for at sikre den bedste drift fremadrettet. Der er et stort behov for løbende undersøgelse af hovedkablet, som ligger på havbunden, samt af fundamenterne af mølletårnene under vand. Frem til nu har Momentum haft en stor vedligeholdelsesudgift i at hyre dykkere ind til opgaverne, som både har været dyre og usikre, da de har været afhængige af vind og vejr. Der er derudover også en vis sikkerhedsrisiko forbundet med at have dykkere i vandet.

Efter en lokal test af det komplette udstyr i Roskilde Havn, ser vi frem til at vores serviceteknikere i Sverige kan anvende den aktivt som en del af den løbende vedligeholdelse af parken. Forhåbentlig kan vi allerede snart modtage de første optagede videoer fra havbunden.

Den nyindkøbte undervandsrobot har derfor til formål at nedbringe vedligeholdelsesomkostningerne på parken markant samtidig med, at vi får en helt anden kontrol over, hvor ofte vi ønsker at inspicere kabler mm.