Roskilde, 30. maj 2024 – Momentum Koncernen har netop offentliggjort deres årsregnskab for 2023, og CEO Kim Madsen udtrykker stor tilfredshed med
resultatet.

“Året 2023 blev et meget tilfredsstillende år for Momentum Koncernen. Trods udfordringer med stærkt stigende renter, krig i Ukraine, faldende elpriser og generelt makroøkonomiske udfordringer, har Momentum formået at skabe virksomhedens absolut bedste resultat siden etableringen i 2005,” udtaler Kim Madsen.

Årsregnskabet udviste markant fremgang på alle væsentlige områder:

(1000 DKK)20232022Afvigelse
Omsætning424.981180.315135,7 %
EBITDA241.993129.98486,2%
Resultat efter skat123.62421.136484,9%
Egenkapital546.796331.98464,7%

Strategisk transformation og vækst

Resultatet for 2023 viser tydeligt, at Momentums langsigtede strategi, som blev lagt for 4-5 år siden, nu bærer frugt. Momentum har udviklet sig fra at være en mindre administrator af vindmøller og solanlæg til at blive en betydelig investor, udvikler og forvalter af vedvarende energikilder i seks lande.

“I 2023 producerede vores egne vindmøller og solanlæg 406 GWh grøn strøm, hvilket svarer til mere end 250.000 voksne danskeres årlige elforbrug. Inkluderer vi de aktiver, vi forvalter for kunder, var den totale produktion 1.330 GWh, hvilket svarer til over 830.000 voksne danskeres årlige elforbrug. Det er vi meget stolte af at medvirke til,” siger Kim Madsen.

Fremtidige projekter og udbygning af servicekapacitet

Momentum har de seneste år opbygget en imponerende pipeline af nye sol- og vindmølleprojekter i Danmark, Sverige og Tyskland med en installeret kapacitet på over 2 GW, der forventes at blive realiseret i de kommende år. Disse projekter vil næsten tidoble Momentums nuværende produktion af grøn energi.

“For at kunne servicere vores egne og kunders vindmøller- og solanlæg har vi på få år opbygget en af markedets største servicevirksomheder med mere end 50 ansatte og 17 servicebiler, som dækker hele Danmark. Målet er at kunne nå alle aktiver, vi servicerer, inden for en time,” forklarer Kim Madsen. “Med dette tiltag har vi endnu engang vist, at vi går meget langt, når vi taler Asset Management i relation til vindmøller- og solanlæg. Vi ønsker at håndtere alle processer for at sikre højest muligt afkast til lavest mulig risiko i så lang tid som muligt i aktivernes levetid.”

Fokus på ESG og biodiversitet

Momentum har også intensiveret deres indsats inden for ESG-området, herunder biodiversitet. Årsrapporten for 2023 fremhæver virksomhedens dedikation til bæredygtighed.

Vi er specielt stolte af, at i vores første rapporteringsår inden for det internationale ESG benchmark GRESB Infrastructure Assessment, blev nr. 1 i Nordeuropa i kategorien ‘On-shore Windpower generation’. Det krævede en enorm indsats på tværs af alle teams, og personligt er det en af de milepæle for 2023, som jeg er allermest stolt af ” siger Kim Madsen. Anerkendelsen har givet os mere motivation til at hæve barren i de kommende år, og vi har derfor styrket organisationen markant inden for ESG og biodiversitet for at være blandt de førende på dette område”.

Fremtidig optimisme

På trods af udfordringer som faldende elpriser, stigende renter og geopolitisk uro, går Momentum ind i 2024 med en stærk tro på fremtiden. CEO Kim Madsen forklarer virksomhedens optimisme og fremtidige mål:

“Selvom elpriserne er faldet markant siden Ukraine-krigens begyndelse i 2022, renterne er steget, og geopolitisk uro fortsat præger vores hverdag, går vi ind i 2024 fulde af optimisme. Vores mål er at fortsætte med at øge kapaciteten til produktion af grøn strøm på den mest bæredygtige måde og optimere håndteringen af egne og kunders aktiver,” afslutter Kim Madsen.

Let’s Fix the Future!

Hele Årsrapporten for 2023 kan downloades her.

For yderligere information kontakt:

Kim Madsen, CEO,

Kim@momentumgreenenergy.com