Fremskridt i Vindpark Roth trods udfordringer med vejret

Trods store udfordringer med voldsomme mængder nedbør siden oktober 2023, skrider opstillingen af to store Enercon E138 3,5 MW vindmøller i Windpark Roth i det sydvestlige Tyskland nu for alvor frem.

Planen følges nøje, og det forventes, at møllerne tilsluttes og starter produktion senest den 1. september 2024. Den våde jord, som følge af den megen nedbør, har krævet ekstra arbejde for at sikre optimale tilkørsels- og opstillingsforhold samt yderligere fundamentarbejde.

Resultatet af det grundige og solide arbejde er særdeles tilfredsstillende. Når de to møller først kommer i produktion, forventes de at have en årlig produktion på ca. 18.750.000 kWh, hvilket vil kunne dække næsten 12.000 voksnes årlige elforbrug.

Læs også: Så er byggeriet af Windpark Roth i Tyskland i gang – Momentum Gruppen (momentumgreenenergy.com)

Supplerende fotos fra opstillingsarbejdet:

Luftbillede af arbejdet

Indvendig billede af mølle